Tiffany Johnston

USA
Startede i 1988

Om makeupartisten

TIFFANY JOHNSTON

Tiffany Johnston har makeup i blodet. Hun voksede op i South Lake Tahoe i Californien og fik så at sige makeuppen ind med modermælken. Hendes mor var makeupartist på forskellige kasinoer, og Tiffany var med på arbejde backstage, når hendes mor lagde makeup på 70’er-stjerner som Helen Reddy, Connie Stevens og Charo. “Jeg var kun lidt over to år gammel, men jeg kan svagt huske fornemmelsen af at være backstage og være helt fortryllet af synet af min mor, der forvandlede stjernerne til glamourøse divaer,” fortæller hun. Tiffanys mor Deborah var hårmodel for Vidal Sassoon og lærte sig selv at ordne hår og lægge makeup, mens hun gik på Sassoon Academy, og hun er stadig Tiffanys helt store inspirationskilde. Her fortæller Tiffany om sin livslange passion for makeup.

Vild med skønhed

“Efter skole plejede de andre børn at hænge ud ude foran 7-Eleven, men jeg gik i stedet hen til Granite Fifth Avenue, min mors skønhedssalon, for at lægge hjælpe med at lægge makeup på kunderne. Jeg elskede også at se på, når min mor gjorde sig klar, før hun skulle på arbejde. Hun satte den rigtige musik på, og prikken over i'et var hendes Cinnabar-parfume – jeg var fuldstændig tryllebundet af forvandlingen! Hun gik fra en naturlig kvinde til en fantastisk tegneserieudgave af sig selv. Hun havde tre lag kunstige øjenvipper på – på én gang! Det var fantastisk, hvordan alting så totalt Technicolor-agtigt ud – klarere, flottere og meget mere spændende.”

Lokkende læber

“Jeg drømte om at blive makeupartist, men troede, det var urealistisk faktisk at nyde at arbejde.” Hele vejen igennem college, og mens jeg studerede på Academy of Arts, arbejdede jeg freelance som makeupartist, og den dag, jeg dimitterede i 1995, blev jeg ringet op af en fra M·A·C. En fra min statistikklasse havde anbefalet mig til sin kæreste, der var områdechef. Jeg mødte ham, og han gættede med det samme, hvilken læbestift jeg havde på – Folio fra M·A·C. Og før jeg vidste af det, var jeg ansat som kreativ kunstner. Jeg maler stadig med alt lige fra tempera-maling med bagepulver og krydderier til øjenskygge. Min penselholder er fuld af gamle M·A·C-pensler – og jeg lavede faktisk et helt maleri engang med M·A·C-makeup.”

California girl

“Efter flere år som træner blev jeg senior makeupartist i San Francisco i 1998. Jeg flyttede til Los Angeles i 2004, hvor jeg nu bor og arbejder som makeupartist og laver skønheds-spots på tv-showet Extra! Jeg arbejder også backstage ved modeugen i New York, Milano og Paris. Jeg har haft den store ære at arbejde sammen med nogle meget betydningsfulde kunder, bl.a. Al Gore (der lærte mig en masse om global opvarmning), Vera Farmiga, Kiersten Warren, Kyra Sedgwick, Fantasia Barrino, Fran Drescher og Mick Jagger.”